Hesten er et stort og et stærkt dyr, men på mange måder også et sart dyr, der ligesom mennesker kan rammes af forskellige sygdomme. Ligesom hos mennesker, kan de forskellige værdier, som puls, vejrtrækning og temperatur, være en vejledning til om hesten har det godt eller eventuelt er syg. Ved løbende at holde øje med hestens værdier og kende til hestens normalværdier, kan man lettere opdage udsving og reagere, hvis der er noget som ikke er som det skal være. På den måde opdager man ofte hurtigere om hesten er syg eller utilpas i større eller mindre grad.
En hest er ofte et sportsdyr der skal præstere på højt niveau, og det kræver meget for dem at præstere på højt niveau og dyrke sporten sammen med deres rytter. Det belaster deres væv, organer og kredsløb, og denne belastning kan heste der er sunde og raske nemt klare, men hvis hesten har infektion, sygdom eller lignende, kan denne belastning være farlig og skade hesten i længere tid. Der kan altså være en stor risiko ved at presse en hest, der har mindre sygdom eller skade, da det hurtigt kan udvikle sig til det værre. Der er forskellige værdier, som man kan holde øje med, og nedenfor kan du blive klogere på hvilke.
En af de ting der er let at holde øje med, er hesten temperatur. En normaltemperatur for heste er mellem 37,5 og 38,5 grader celsius. Den præcise temperatur er forskellig fra hest til hest, og derfor er det godt at følge hestens temperatur, så man ved mere præcist hvor ens hests normaltemperatur er. Ved at kende normaltemperaturen mere præcist, kan man hurtigere opdage udsving og reagere på det. Hvis hesten får feber, skyldes det at hestens temperaturregulering er højere end normalt, og det skyldes ofte en bakterie eller virusinfektion. En hest kan få feber op til omkring 41 grader og det kan være meget alvorligt.
En anden ting, som man bør holde øje med, er hestens åndedræt. En hest trækker vejret igennem næsen og så passerer luften svælget og ender til sidst i lungerne. En hest der er i hvile og afslappet vil indtage ca. 4 liter luft i hvert åndedrag og ånde mellem 7 og 15 gange pr. minut. En hest der er utilpas, vil ofte have øget vejrtrækning, og derfor kan det være en god indikator. Man skal dog være opmærksom på, at hesten åndedragsfrekvens øges under arbejde, hvis hesten er stresset eller bange.
En tredje ting som man kan være opmærksom på, er hestens mave- og tarmlyde. Normalt vil man høre gurglende lyde fra maven og tarmen, hvilket er et tegn på at maven og tarmen er i gang med at omsætte foderet til energi, præcis som den skal. Er lydene formindskede eller helt væk, vil det ofte være et tegn på, at hesten har problemer med maven. Er dette tilfældet skal man være opmærksom, da det kan være tegn på eksempelvis kolik, som kan være meget farligt for hesten.
En fjerde ting som man kan holde øje med, er hestens puls. En hest har en ganske imponerende puls og hjertefunktion. En hest er atletisk og spændet i hestens puls er ganske imponerende. En hest der i ro og hvile har en høj puls, fejler ofte noget, og derfor kan dette også være et tegn på sygdom eller ubehag. En hvilepuls hos en hest er omkring 25-40 slag i minuttet, og ved arbejde er det normalt mellem 120 og 140 slag i minuttet. En hest kan under rigtig hårdt arbejde få en maksimal pulsfrekvens op imod 210 til 240 slag i minuttet, og det skal man ikke være bekymret over, hvis pulsen falder normalt igen, når hesten igen slapper af. Hestens pulsfrekvens er individuel, præcis som den er hos mennesker.
En sidste ting, som er rigtig god at holde øje med, er hestens gummer. Både slimhinder og gummer kan indikere om hesten er tilpas og rask. De synlige slimhinder, altså tandkødet, bør være lyserødt og uden pletter og blødninger. Er gummerne derimod misfarvede, eller gullige eller blålige, er det ofte et tegn på sygdom. Hvis man presser på hestens gummer med en finger, kan man kontrollere om hvor hurtigt tandkødet skifter fra hvis til lyserødt. Dette bør ikke tage mere end to sekunder. Tager det længere tid, er det et tegn på dehydrering, chok eller blodmangel. Man skal dog ikke dø af skræk hvis hestens tunge og gummer pludselig er helt sorte om sommeren, det kan skyldes mælkebøttesaft, som farver meget, når hesten spiser det.
Det er vigtigt at være opmærksom på hestens ve og vel, for jo hurtigere man opdager eventuel sygdom, jo bedre er chancen for, at hesten bliver fuldstændig rask og fit igen. Ved at observere de fem ovenstående ting, er man godt på vej til at sikre hestens ve og vel, og kunne reagere hvis hesten ikke har det godt. Alle fem faktorer er nemme at overvåge, og minimum en af disse vil normalt være påvirket, hvis hesten fejler noget.